Vil du stille op som fanrepræsentant?

Fanafdelingen i Brøndbyernes IF står hvert år for at finde den fanrepræsentant, der sidder på et fast sæde i Brøndby IF’s bestyrelse. Det er herfra, man kan være med til at sikre, at fansenes prioriteter bliver taget op på allerøverste niveau.

Hvis du ønsker at stille op som fanrepræsentant, skal vi have din skriftlige opstilling senest 1. januar 2020. Opstillingen sendes til kontakt@bif-fan.dk. Bestyrelsen i Fanafdelingen udpeger herefter op til tre kandidater ud fra følgende guidelines:

  • Har lagt et frivilligt engagement i klubbens fanmiljø
  • Har kendskab og forståelse for Brøndby IF’s fankultur som helhed
  • Har uddannelse og/eller relevant erfaring og kompetencer, der gør kandidaten i stand til at varetage medlemmernes interesser i et konstruktivt samarbejde med den øvrige bestyrelse 
  • Kan tilslutte sig Fanafdelingens formål, værdier og fælles vedtagne holdninger.
  • Almindelig moralsk vurdering herunder en evt. vurdering af kandidatens straffeattest
  • Er økonomisk uafhængig af selskabet og selskabets hovedaktionærer

Har du spørgsmål angående valg af fanrepræsentant, er du meget velkommen til at kontakte formand Lasse Bauer på mail lassebauer@gmail.com.

De opstillede kandidater offentliggøres senest tre uger før generalforsamlingen, som vi arbejder på at afholde søndag d. 1. marts inden hjemmekampen mod Lyngby. Datoen ligger ikke fast endnu, men sæt meget gerne kryds i kalenderen!

Blågule hilsner,

Bestyrelsen i Fanafdelingen